Nytårsmenu 2021

Forkæl dig selv og dem du elsker med dit livsbedste nytårsmenu. 2021 skal sluttes med et brag af en fest, og lige netop derfor, må du ikke gå på kompromis med kvaliteten af din nytårsmenu. 

Nytårmenuen 2021 kan bestilles frem til den 29 december 23.59
eller indtil der er udsolgt.

Årets nytårsmenu

Til at starte med; 2 forskellige snacks
NV Cava Brut reserva, Nitus, Spanien. 

Forret 
Rimmet og bagt lange med purløgsmayo, syltede rødbede, bacon, friseesalat og sennepsvinaigrette.
2020   Touraine ”Le petiot”, domaine Ricard. Loire. Frankrig.

Mellemret
Andelevermousse med kvædekompot Serveret med hindbærvinaigrette og ristet brød.
2019   Auvernat, Domaine des Berioles. Loire dalen. Frankrig.

Hovedret
Oksemørbrad fra Grambogaard, pommes Anna, bagt gulerod med bacon, madagascarpeber og estragon. Hertil karamelliseret gulerodspuré og trøffelsauce.
2019   Syrah, Onerom, Murcia. Spanien. 

Dessert
T
ærte med limecurd . Hertil parfait af tonkabønne og rom-syltede figner.
2020   Soleil d’automne, domaine Chiroulet. Gascogne. Frankrig.

Til champagne
Hjemmelavet kransekage.
Semi seco cava fra Nitus (Gratis, hvis bestilling af vinmenu inden 20.dec)

Tilkøb
Ostetallerken med `Primeo` fra Nørup mejeri og `Drunken Dog` fra Arla Unika. Hertil figenmarmelade og knækbrød.
NV The tawny, Graham’s. Portugal.

Vin: Ikke inkluderet i menu pris

Pris pr. menu 450,-
Pris for ost 50,-

Betales ved bestilling og afhentes d. 31/12 mellem 10.00-12.00

Bestil nytårsmenu Se vinmenu

Omkring menuen

Vi har gjort os overvejelser omkring nytårstorsken, hvor vi istedet har valgt lange, da torsken ikke har de bedste kår i disse år. Langen er en dejlig fisk, som er tæt beslægtet med torsken.

Mellemretten er andelevermousse, som er en lækker paté, lavet med masser af fløde og smør, samt cognac – glæd dig, det er en lækker måde at få indmad på.

Til hovedret har vi valgt at gå den sikre vej med oksemørbrad. Vi har super gode erfaringer med @grambogaard produkter og deres mørbrad er i særklasse. Det skal prøves.

Desserten er en syrlig tærte med lime og hertil en parfait på tonkabønne – en bønne som smager et sted imellem vanilje og marcipan. Det syntes vi også at i skal prøve.

Til vores ostetallerken har vi fået kyndig vejledning fra vores egen osteekspert @nordahl9 fra @hkiost . Han anbefalede klart at gå med Primeo fra Nørup mejeri, som er en mild, fast ost med saltkrystaller. Den bliver flankeret af Drunken Dog fra @arlaunika som er en blåskimmel tilsmagt røget whisky – dansk blåskimmel i verdensklasse, et absolute must-try!

Du slutter aftenen af med @sorenkops kransekage – rustik, sprød og blød på samme tid. Det er ikke muligt at fortryde.

Bestilling på info@spispaent.dk og afhentning af menuen d. 31/12 mellem 10.00-12.00

Bestil nytårsmenu

Hvad siger vores gæster

Vi havde en rigtig hyggelig aften i udestuen, og blev blæst bagover af den fantastiske mad og de meget lækre vine og øl til. Utraditionel og spændende oplevelse. Spispænt får vores varmeste anbefaling. Det var første men bestemt ikke sidste gang for os. 

— Lene og Jørn Kildegaard, Silkeborg

Vores besøg i udestuens pup-up:

En elegant balance mellem en uhøjtidelig stemning og intim atmosfære. Privat middag, men med gode smil henover selskabet over en fælles oplevelse af helt fantastiske serveringer med mange gode overraskelser.

En dejlig aften, som vi gerne anbefaler.”

— Lars Peter Nitschke, Ejdrup

Vi havde en rigtig dejlig aften, vi var ikke helt klar over hvad det var vi gik ind til, men blev virkelig overrasket over det høje niveau på mad, vin, øl og ikke mindst betjeningen. Det var rigtig lækkert og vi kommer helt sikkert igen. 

— Bente Larsen, Silkeborg

Hvor heldig kan man være? Der er kommet et helt lille univers af lækkerhed lige midt i vores villakvarter! Udsøgte smage, smukke anretninger og en udestue, der emmer af hygge. Vi er glade stamgæster efter to arrangementer i udestuen og glæder os allerede til næste gang 😊😊😊

— Ida Lindell Jacobsen, Silkeborg

Bestil din nytårsmenu






    Følg os på Instagram

    Følg